Log ind

Brugernavn

Kodeord

Husk mig


Langt interview omkring PCM 2012!

Pro Cycling Manager

Indtil videre er det ikke meget information der er kommet ud omkring Pro Cycling Manager 2012. Faktisk er der indtil videre kun kommet et enkelt screenshot ud, hvilket var helt tilbage i december måned, hvor det eneste man kunne se var at Cyanide havde fået lavet nye vejstriber. Det fik flere, inklusive undertegnede, til at joke med at nye vejstriber måtte være Cyanides nye hovedtilføjelse til PCM 2012. Det kan vi dog nu, og heldigvis for det, konstatere at det IKKE er.

PCM.Daily har interviewet spillets udviklere, og der er kommet mange spændende ting ud af det interview. PCMFreaks.dk har herunder oversat det meste af interviewet. Hele interviewet kan læses på engelsk på PCM.Daily lige her.

Karriere

I karrieredelen er en tredje division blevet tilføjet. Indtil nu har der kun været to divisioner: Cya Top Tour, der svarer til WorldTouren i virkeligheden, samt kontinental touren. Dette bliver dog nu ændret, da der kommer en tredje division, ligesom man også har i virkeligheden (professionelle kontinentalhold). For at få det til at fungere ordentligt vil der være flere hold (over 80) og løb i spillet.

”Med denne DB opdatering har vi været nødt til at sætte regler omkring holdenes løbsdeltagelser baseret på hvad der eksisterer i virkelighedens cykelsport. Grænser for invitationer for visse hold afhængig af deres land og division i forhold til løbskategorien,” lyder det fra folkene bag spillet, der også fortæller, at der i spillet også er lavet regler for antallet af invitationer samt AI kalenderen er lavet om for at gøre det mere realistisk.

Andre nye tilføjelser er en indbygget sæsonplanlægger, muligheden for at lave en rekognoscering af ruten før en Grand Tour eller planlægge eksempelvis en holdtidskørsels træningslejr for at forbedre holdet før et løb.

Cyanide fortæller at man er i gang med flere tilføjelser i karrieredelen.

AI

Også inde i selve spillet er der lavet ændringer. Cyanide fortæller, at det er svært at forklare de ændringer, som er lavet til AI'en, men forsikrer om at meget er blevet lavet. Og heldigvis får vi da også nogle eksempler.

”Vi har tilføjet en masse grunde til at samarbejde eller ikke samarbejde i udbrud, at lancere et nyt angreb eller fokusere på en defensiv taktik afhængig af en holdkammerats situation. Et eksempel: Førhen samarbejdede kaptajnerne altid efter et angreb på den sidste stigning. Dette er ikke altid sagen nu. Hvis en leder føler sig svag i forhold til en anden leder kan han beslutte at lade de øvrige tage føringerne for at spare energi til at hænge på så længe som han kan eller til et angreb, hvis han føler sig stærkere efter det.”

En anden ændring er at ryttere, der ikke har ambitioner på en given etape, vil beslutte sig for at falde fra før – i stedet for at kæmpe for at hænge på.

”I virkeligheden kan en masse ryttere hænge på længere i bjergene end de faktisk gør. Dette er det første man lærer som ikke-bjergrytter og nyprofessionel: Lad være med at brug din energi for at køre i top 40. Spar energi til senere, når din sprinter eller kaptajn har brug for dig.”

Derudover er også et nyt interface med rytterpanel og så videre blevet tilføjet.

Grafik

De senere år har der været stor fokus på grafikken fra Cyanides side, og mange har været tilfredse med den nye grafik. I stedet har mange ment at den franske spilproducent burde fokusere på at udvikle andre ting – eksempelvis karrieredelen. Det kunne godt se ud til at de har valgt at tage det til sig. I hvert i fald er der ikke meget nyt på grafikfronten i år.

Der vil dog være et mere varieret landskab end før, hvor der blandt andet vil være flere britiske huse, tyske huse, nye kirker, ski steder og så videre. Derudover nævner Cyanide også nogle tekniske forbedringer for at få ting til at se mere realistiske ud. Sidst, men dog ikke mindst, er der også forbedringer på ryttermodellen, som ifølge Cyanide er en ”stor opgradering”.

Etaper

Omkring stage editoren er der ingen planer om at tilføje nye .dem filer, mens der heller ikke er nogle nye unikke landskaber. Dog vil editoren nu gemme automatisk regelmæssigt, mens der også er mulighed for at tilføje og designe hegn på en masse forskellige måder.

Fakta

Spillet forventes, ikke overraskende, at blive udgivet i midt juni. Der er dog ingen præcis udgivelsesdato. I forhold til systemkrav er Cyanides mål at holde dem, som der også var i PCM 2011. Cyanide har foretaget en ændring der gør, at spillet nu burde crashe mindre i løbet af en etape end førhen.

Der bliver ingen version af PCM til Mac, men igen i år kommer der også et Tour de France spil til Playstation 3 og XBOX360. ”Jeg synes projektet fortjener at blive kendt, da det bliver en fantastisk simulation, hvor man rigtigt kan føle at man kører Le Tour. Det er så anderledes i forhold til 2011 versionen. Vi har lavet brugt mange kræfter på AI og atmosfære. Spillere, som elsker cykling, burde komme til at elske spillet,” mener Cyanide.

”Vi er sikre på at spillere, som ikke blev overbevist af den første version, kan komme til at ændre deres mening. Selvfølgelig vil det ikke passe til spillere, som vil spille et managerspil, men der er en imponerende realisme i scenarierne. Med andre ord – hvis du vil spille et realistisk etapeløb med drama og du ikke har hundrede timer at investere i et cykel managerspil, så er TDF for dig!”

PCMFreaks lover naturligvis ikke, at vi har oversat alle tingene hundrede procent korrekt, og henviser derfor igen til original interviewet, som kan læses her. Tak til PCM.Daily for et spændende, informerende og flot interview!


Social Deling: Facebook Google Tweet This
Facebook Like:


Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Siden dannet på: 0,02 sekunder